Float glas

Float glas anses for at være almindeligt glas i dag og er betegnelsen for plant glas. Navnet Float glas kommer fra fremstillingsprocessen, som blev opfundet af Pilkington Brothers i 1959.

Float glas bliver fremstillet ved at den flydende glasmasse fra en glasovn udstøbes på et flydende tin bad, ved hjælp af tyngdekraften planes glasset og man skaber derved en ens overflade og tykkelse på glasset.

Float glas er altså fra en flydende glasmasse der af navnet float = flyde. 

 Før trak man glasset ud af ovnen, og dette betegnes som maskine trukket glas. Dette glas er ikke helt så glat i overfladen, man ser de fine uregelmæssigheder fra trækningen. Til visse opgaver anvender man dog stadig dette glas når man ønsker lidt mere spil i glasset. 

Før denne metode mundblæste man glasset i cylindere som blev klippet op og foldet ud. Denne metode anvendes den dag i dag især til fredede bygninger.

 Når float glas går itu, splintre det i skarpe stykker. For at undgå dette kan man hærde glasset, så vil glasset i stedet granulerer i tilfælde af at det går i stykker.

 

Gråt float glas.

Grå float glas, også kaldet røgfarvet glas er tonet grå ved at tilsætte farvestoffer i glasmassen.

Rømer Glas lagerfører grå glas i tykkelserne 4, 6 og 8mm, og i andre tykkelser efter ønske.

 

Bronze float.

Bronze float glas, som er tonet i en bronze farve ved at tilsætte farvestoffer i glasmassen. 

Rømer Glas lagerfører bronze glas i tykkelserne 6 og 8mm, og i andre tykkelser efter ønske.

 

Matelux.

Matteret glas fremstilles ved at ætse float glasset med en syre, hvorved glasset matteres. På grund af at overfladen herved forøges betragteligt, ses den grønne farvning fra jernoxiden i glasset mere tydeligt end i det klare float glas.

Rømer Glas lagerfører matteret glas i tykkelserne 3, 4, 5, 6, 8, 10 og 19mm, og i andre tykkelser efter ønske.

Endvidere lagerføres 4mm også i dobbelt matteret, dvs. begge sider af glasset er ætset.

 

Gennemfarvet glas.

Float glas fås i mange gennemfarvede farver, fx. i grønne, blå og andre farver.

Rømer Glas kan levere disse glas efter ønske.